Leder du efter et studiejob, hvor du både kan bruge dit håndværk inden for skriftlig kommunikation samt din viden om strategisk kommunikation og branding? Og er du proaktiv, struktureret og udadvendt? Så har vi det perfekte studiejob til dig.

Studerende til branding og kommunikation

Trustworks søger en studentermedhjælper, der med de rette kompetencer og erfaring inden for marketing og kommunikation, kan skabe et stærkt virksomhedsbrand og en ekstern kommunikation med en rød tråd.

Vi er et tillidsbaseret og succesfuldt IT konsulenthus med højt til loftet og en dynamisk, netværksbaseret teamkultur. Vi er i fuld gang med transitionen fra start-up til scale-up og har i den forbindelse brug for enskarp og initiativrig studerende, der har mod på at være med til at skabe rammerne for og drive vores eksterne kommunikation.

Vi er i dag 35 IT-konsulenter, som alle har travlt med at hjælpe vores kunder og hinanden med én ting – at skabe værdi. Derfor har vi brug for dig, dine kompetencer og din strategiske viden inden for marketing og kommunikation til at øge kendskabet til Trustworks.

Opgaver og ansvar

Du vil få ansvaret for at drive Trustworks’ eksterne kommunikation på LinkedIn, hvor du i tæt samspil med kollegaer vil definere rammerne for Trustworks’ eksterne kommunikation.

Specifikke opgaver:

  • Udarbejde en kommunikationsstrategi med udgangspunkt i Trustworks’ mål
  • Udarbejde og vedligeholde et årshjul for samtlige af vores kommunikationsinitiativer
  • Udarbejde indhold til LinkedIn
  • Levere input og indhold til Trustworks’ webpage ansvarlige
  • Analysere, rapportere og agere på vores LinkedIn performance.

På sigt vil du ligeledes indgå i andre initiativer indenfor ekstern kommunikation som små artikelserier til vores hjemmeside, udarbejdelse af artikler, kommunikation om vores eksterne events, etc.

Om dig

  • Du har afsluttet din bachelor eller er netop startet på din kandidat
  • Du er initiativrig og tør at teste ting af
  • Du har gode grammatiske evner, der sikrer høj kvalitet af dine leverancer
  • Du er resultatorienteret, struktureret og vedholdende
  • Du synes rådgivning om IT og teknologi lyder som et spændendeområde at formidle
  • Du er god til at kommunikere budskaber, der er skræddersyede til forskellige kanaler
  • Har du grafiske kompetencer indenfor f.eks. Adobe, er det et plus

.

Hvad kan du forvente af os?

  • En uformel arbejdsplads, hvor vi værdsætter en uformel omgangstone
  • Fleksible arbejdstider – vi forestiller os, at du kan stille 10-20 timer om ugen til rådighed for os alt efter behov
  • Social arbejdsplads med fælles morgenmad hver fredag, vidensoplæg og årlig faglig udlandstur
  • Kontor i centrum af København med frokostordning

Mangler du noget for at kunne sende en ansøgning?

Vil du vide mere om stillingen eller har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jeanette Hansen på telefon 4060 0055 eller mail.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2020 med start hurtigst muligt herefter.